Baggrund
Angst og depression er hyppige sygdomme, og mange mennesker der oplever symptomer på angst og depression behandles i dag i primærsektoren. Praktiserende læger har ikke altid mulighed for selv at varetage relevant behandling og har begrænsede henvisningsmuligheder; der er f.eks. ofte brugerbetaling på psykologbehandling og ventetid til privatpraktiserende psykiater, hvilket yderligere kan forhindre eller forsinke behandlingen.
Projekt Collabri og Collabri Flex har til formål at undersøge effekterne af en særlig samarbejdsform mellem almen praksis og psykiatrien, hvor den praktiserende læge samarbejder med en care manager (har typisk en mellemlang sundhedsfaglig uddannelse, erfaring fra psykiatrien og uddannelse i kognitiv adfærdsterapi) og en psykiater om at tilbyde evidensbaseret behandling til deres patienter med angst og depression. Samarbejdsformen hedder på engelsk collaborative care og har i udenlandske randomiserede studier vist positive effekter på deltagernes symptomer på angst og depression sammenlignet med almindelig behandling. I den danske model for collaborative care som afprøves i projekterne, er behandlingen baseret på en struktureret behandlingsplan, hvor der tilbydes behandling (f.eks. psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi og/eller medicin) efter stepped care princippet. For at sikre høj faglighed superviseres projektets care managere i kognitiv adfærdsterapi og af en psykiater i behandlingstilrettelæggelse. For at sikre høj grad af kommunikation mellem de fagprofessionelle mødes de praktiserende læger hyppigt med care managerne og deltager i supervision og undervisning ved psykiater.
Metoder
Projekt Collabri består af fire cluster-randomiserede studier, der undersøger effekten af collaborative care vs. standard behandling for mennesker med hhv. depression, social fobi, panikangst og generaliseret angst. Projekt Collabri blev initieret november 2014 og stoppede med inklusion af deltagere primo 2017. Det lykkedes ikke at rekruttere det forventede antal deltagere til studierne, særligt deltagere i kontrolgrupperne manglede. Derfor blev det besluttet at bruge erfaringerne fra Collabri projektet til at forbedre collaborative care modellen og ændre studiedesignet. Medio 2018 blev to nye randomiserede studier (Collabri Flex studierne) med individuel randomisering initieret. Projekt Collabri Flex afsluttede inklusion af deltagere ultimo 2019 og har til formål at undersøge effekten af collaborative care vs. consultations-liaison (praktiserende læge har mulighed for råd og vejledning fra care manager og psykiater) for hhv. depression og angst tilstande (herunder socialfobi, panikangst og agorafobi, generaliseret angst og OCD). De primære effektmål i begge projekter er angst og depressionssymptomer 6 måneder efter behandlingsstart. Indlejret i depressionsstudierne undersøges desuden to metoder til identifikation af depression; standard identifikation og case-finding (brug af screeningsinstrumentet Major Depression Inventory (MDI) ved klinisk mistanke).
Resultater
Projekt Collabri bestod af fire cluster-randomiserede studier, der undersøgte effekten af collaborative care vs. standard behandling for mennesker med hhv. depression, social fobi, panikangst og generaliseret angst.
Projekt Collabri inkluderede deltagere fra 2014 til 2017. I alt blev under halvdelen af det samlede forventede antal deltagere til studierne inkluderet. Pga. få deltagere og en stor skævvridning mellem collaborative care og standard behandlingsgruppen var der lavere end forventet styrke i de statistiske analyser samt risiko for selektionsbias. De følgende effektresultater skal derfor fortolkes med stor forsigtighed. I studiet der inkluderede personer med depression, var der 6 mdr. efter inklusion en statistisk signifikant forskel mellem grupperne ift. depressionssymptomer. I studiet der inkluderede personer med angst (de tre angstgrupper var slået sammen pga. for få i hver angstgruppe) var der ikke signifikant forskel mellem grupperne når der måltes på angstsymptomer. 15 måneder efter behandlingsstart var der ikke forskel mellem grupperne på de primære effektmål.
Eksterne undersøgelser viste, at Collabri collaborative care indsatsen var mulig at implementere, gav mening for fagpersonerne og øgede patienttilfredsheden. Collaborative care var ikke omkostningseffektiv baseret på 6 måneders data, hvorfor en analyse baseret på en længere opfølgningsperiode blev anbefalet. Da det ikke lykkedes at rekruttere det forventede antal deltagere til studierne blev det besluttet at bruge erfaringerne fra Collabri projektet til at forbedre collaborative care modellen og ændre studiedesignet. Heraf udsprang Projekt Collabri Flex.
I 2018 blev to nye randomiserede studier (Collabri Flex studierne) med individuel randomisering initieret. Projekt Collabri Flex inkluderede deltagere fra 2018 til 2019. Studierne undersøgte effekten af collaborative care vs. consultations-liaison for hhv. depression og angst tilstande (herunder socialfobi, panikangst og agorafobi, generaliseret angst og OCD).
Ved 6 måneders opfølgning var der i begge studier, til fordel for collaborative care gruppen, signifikante forskelle mellem grupperne på de primære effektmål (angst- og depressionssymptomer) samt på mål for bl.a. funktionsniveau og tilfredshed. Der var ingen indikationer på at collaborative care var skadelig, fx ift. indlæggelser eller død. For de primære effektmål var effektstørrelsen for depressionsgruppen moderat og for angstgruppen lille til moderat, hvilket er sammenligneligt med resultater fra systematiske oversigtsartikler for effekten af collaborative care.
Publikationer
Projekt Collabri
Brinck-Claussen U, Curth NK, Davidsen AS, Mikkelsen JH, Lau ME, Lundsteen M, Csillag C, Christensen KS, Hjorthøj C, Nordentoft M, Eplov LF. Collaborative care for depression in general practice: study protocol for a randomised controlled trial. Trials (2017) 18:344.
Curth NK, Brinck-Claussen U, Davidsen AS, Lau ME, Lundsteen M, Mikkelsen JH, Csillag C, Hjorthøj C, Nordentoft M, Eplov, LF. Collaborative care for panic disorder, generalised anxiety disorder and social phobia in general practice: study protocol for three cluster-randomised, superiority trials. Trials (2017) 18:382.
Curth NK, Brinck-Claussen UØ, Hjorthøj C, Davidsen AS, Mikkelsen JH, Lau ME, Lundsteen M, Csillag C, Christensen KS, Jakobsen M, Bojesen AB, Nordentoft M, Eplov LF. Collaborative care for depression and anxiety disorders: results and lessons learned from the Danish cluster-randomized Collabri trials. BMC Family Practice (2020) 21:234.
Eplov LF, Nadja KC, Poulsen CH, Vinding R. Evaluering af Collaborative Care i Danmark – samlet national evalueringsrapport. 2018
Projekt Collabri Flex
Curth NC, Brinck-Claussen U, Jørgensen KB, Rosendal S, Hjorthøj C, Nordentoft M, Eplov LF. Collaborative care vs consultation liaison for depression and anxiety disorders in general practice: study protocol for two randomized controlled trials (the Danish Collabri Flex trials). Trials (2019) 20:607
Curth NK, Hjorthøj C, Brinck-Claussen U, Jørgensen KB, Rosendal S, Bojesen AB, Nordentoft M, Eplov LF. The effects of collaborative care versus consultation liaison for anxiety disorders and depression in Denmark: two randomised controlled trials. The British Journal of Psychiatry (2023) 1-8. doi: 10.1192/bjp.2023.77
Fonde
Projekt Collabri og projekt Collabri Flex er finansieret af Satspuljemidler og årlige midler fra Sundhedsministeriet.